Søg
Close this search box.

NR og NMN som NAD+ boostere

Vi ved, at NR medfører et øget niveau af NAD+, og at molekylet modsat NMN har en beskrevet transportmekanisme ind i cellerne NR og NMN som kosttilskud. Om end der er en sandsynlighed for, at NMN kan optages i tarmen i mus, så lader det ikke til, at det optages videre i resten af kroppen1,2. NR har modsat vist sig at være i stand til at blive optaget af celler i lever-, muskel- og hjernevæv – ligeledes i musemodeller.

Flere undersøgelser indikerer, at et indtag af NR og NMN kan øge mængden af NAD+ og forlænge levetiden. Andre forsøg udført i dyr har påvist at boosting af NAD+ har positive effekter på andre symptomer ved fremskreden aldring; forbedrer dannelsen af muskelvæv, den kardiovaskulære funktion og glukosemetabolismen5–7. For NMN er der observeret en effekt mod insulin-resistens induceret af en diæt indeholdende en høj mængde fedt, forbedring af de kognitive evner samt hukommelse i mus og rottemodeller af Alzheimers. Desuden lader NMN til at kunne beskytte neuroner og reducere tabet af neurale stamceller. En vigtig pointe er dog, at fund i dyreforsøg ikke altid kan overføres direkte til mennesker. Ole Dollerup fra Københavns Universitet viste at NR ikke ændrede insulinfølsomhed og glukosemetabolisme hos overvægtige diabetiske mænd, men konkluderede samtidigt at der ikke observeres bivirkninger ved indtag af 2.000 mg NR per dag8. Generelt set rapporterer brugerne af NR og NMN om en række fælles effekter; mere energi, større mentalt overskud sidst på dagen og bedre nattesøvn.

Klinisk forskning om NR og NMN som booster af NAD+

Spørgsmålet er så: hvilket stof er bedst?

Det er svært at sammenligne de to stoffer direkte, da der i skrivende stund ikke har været udført forsøg med dette formål.

Det første studie på mennesker blev først offentliggjort i 2019. Den første fase af denne undersøgelse vurderede udelukkende sikkerheden ved NMN-tilskud, hvilket betyder at der ikke blev set på effekten ift. øgning af NAD+. Ti raske mænd modtog en enkelt dosis på 100 mg, 250 mg og 500 mg NMN. Der blev ikke rapporteret bivirkninger, hvorfor forskerne konkluderede at et indtag på op til 500 mg er sikkert hos raske mænd. I den næste fase er planen at undersøge effektiviteten såvel som optimal dossering samt frekvensen heraf.

Samme år benyttede forskere Elysium Healths Basis (NR + Psterotilbene) på at teste effekten på udviklingen af ALS. Efter 4 måneder med et dagligt indtag på 1200 mg samt en opfordring til at spise middelhavskost, blev der vist signifikante forbedringer i ALS-symptomer9. Firmaet har desuden meddelt at de har sat gang i flere kliniske forsøg herunder effekten på fedtlever, muskelmetabolisme og træningsevne samt til forebyggelse af akut nyresvigt.

Omtrent samtidigt undersøgte en anden forskergruppe tilgængeligheden af NR i skeletmuskulaturen hos ældre. I løbet af 21 dage modtog en gruppe 70 til 80-årige mænd i alt 1000 mg NAIGEN® dagligt. Resultaterne viste, at NR øgede NAD+ i muskler og tilmed havde en hvis antiinflammatorisk egenskab10. I 2020 fremlagdes det, at NR-tilskud øgede NAD+-niveauer, nedsatte oxidativt stress og forbedrede fysisk ydeevne hos ældre forsøgspersoner11.

I skrivende stund er en række igangværende menneskelige forsøg ved at undersøge sikkerheden og virkningerne af NMN hos ældre voksne, mens andre vil undersøge effekten af NMN på en række kardiovaskulære og metaboliske funktioner. Indtil videre er der behov for mere forskning, for at kortlægge og forstå de gavnlige effekter for både NR og NMN. Det kan dog udledes at NR er yderst effektivt i at øge mængden af NAD+ og at det er blevet gennemtestet og tolereres af mennesket – så godt at stoffet er blevet blåstemplet til indtag af EU.

 

1.        Davila, A. et al. Nicotinamide adenine dinucleotide is transported into mammalian mitochondria. Elife 7, (2018).

2.        Grozio, A. et al. Slc12a8 is a nicotinamide mononucleotide transporter. Nat. Metab. 1, 47–57 (2019).

3.        Belenky, P. et al. Nicotinamide Riboside Promotes Sir2 Silencing and Extends Lifespan via Nrk and Urh1/Pnp1/Meu1 Pathways to NAD+. Cell 129, 473–484 (2007).

4.        Mouchiroud, L. et al. XThe NAD+/sirtuin pathway modulates longevity through activation of mitochondrial UPR and FOXO signaling. Cell 154, 430 (2013).

5.        Zhang, H. et al. NAD+ repletion improves mitochondrial and stem cell function and enhances life span in mice. Science (80-. ). 352, 1436–1443 (2016).

6.        de Picciotto, N. E. et al. Nicotinamide mononucleotide supplementation reverses vascular dysfunction and oxidative stress with aging in mice. Aging Cell 15, 522–530 (2016).

7.        Yoshino, J., Baur, J. A. & Imai, S. ichiro. NAD + Intermediates: The Biology and Therapeutic Potential of NMN and NR. Cell Metabolism 27, 513–528 (2018).

8.        Dollerup, O. L. et al. A randomized placebo-controlled clinical trial of nicotinamide riboside in obese men: safety, insulin-sensitivity, and lipid-mobilizing effects. Am. J. Clin. Nutr. 108, 343–353 (2018).

9.        In Small Trial, EH301 Appears to Halt Progression of ALS | ALZFORUM. Available at: https://www.alzforum.org/news/research-news/small-trial-eh301-appears-halt-progression-als. (Accessed: 7th February 2021)

10.      Elhassan, Y. S. et al. Nicotinamide Riboside Augments the Aged Human Skeletal Muscle NAD+ Metabolome and Induces Transcriptomic and Anti-inflammatory Signatures. Cell Rep. 28, 1717-1728.e6 (2019).

11.      Dolopikou, C. F. et al. Acute nicotinamide riboside supplementation improves redox homeostasis and exercise performance in old individuals: a double-blind cross-over study. Eur. J. Nutr. 59, 505–515 (2020).